videoclub.dk

Oversigt Over De 12 Mest Populære Streamingtjenester

Billede: Jumpstory.dk
Udgivet d. 14.01.2020
Skrevet af: Redaktion
OM OS

Streaming er kommet for at blive. Folk elsker 'on demand'-elementet, og hvert eneste år stiger mængden af tid, som danskerne bruger på streamingtjenester, mens mængden af tid brugt på flow-tv daler. Det kan dog være lidt af en jungle at finde rundt i de mange tjenester. I denne artikel introduceres du til de 12 mest populære.

Hvis du har svært ved at danne dig overblikket over de mange streamingtjenester, er du kommet til det rette sted. Herunder præsenteres de 12 mest populære streamingtjenester kort og præcist, så du hurtigt bliver bevidst om de enkeltes tjenesters karakteristika.

1) Netflix

    Målt på antal abonnementer er Netflix Danmarks mest foretrukne streamingtjeneste (TÆNK). Hos Netflix finder man både spillefilm, dokumentarfilm og tv-serier, og der er et stort udvalg for både børn og voksne.

    Netflix satser meget på egenproduktion, og derfor er en stor del af indholdet på tjenesten Netflix-finansierede projekter. Det anslås, at 400.000 danske husstande i dag er tilmeldt tjenesten.

    2) Viaplay

    Hos Viaplay kan du streame film, serier, sport og reality-tv. Der er forskellige abonnementtyper, og hvis man vil have adgang til abonnementet med sport, er prisen høj.

    Hvis du elsker sport, er Viaplay en rigtig god streamingtjeneste. De har dog fået lidt på puklen angående film- og serie-udvalget.

    3) HBO Nordic

    Hos HBO Nordic finder du nogle af verdens bedste serier. De bruger ekstremt mange ressourcer på egenproduceret indhold og står blandt andet bag True Detective og Games of Thrones.

    Før i tiden er de blevet kritiseret voldsomt for det tekniske, altså for deres app og lignende. Den tekniske del har de dog efterhånden fået styr på, så man i dag kan se serier og film uden afbrydelser via HBO Nordic.

    4) TV2 Play

    Med det dyreste abonnement af TV2 Play får du adgang til samtlige af TV 2's kanaler. Tilmed får du adgang til et relativt stort udvalg af tv-serier og film.

    Der er forskellige abonnementer, så mon ikke at du kan finde et, der passer perfekt til dine ønsker.

    Udvalget af film og tv-serier er fint, men ikke lige så prangende som hos Netflix og HBO Nordic.

    5) DR TV

    DR TV er en gratis streamingtjeneste, hvor du blandt andet kan se DR's egne produktioner. Du kan se DR TV via din mobil, computer og tablet.

    Et punkt, der sommetider kritiseres, er, at DR med jævne mellemrum fjerner ældre programmer. Det er derfor ikke alt indhold, som DR har produceret, der er tilgængeligt via tjenesten.

    6) C More

    Hvis du er til de nyeste film og serier, skal du vælge C More. Sommetider går der ret lang tid, før indhold, som Netflix og HBO ikke selv har produceret, bliver tilgængeligt på deres streamingtjenester.

    Hos C More forholder det sig anderledes. Her satser man på nyt, nyt, nyt. Dog hænder det, at de ældre sæsoner af serierne ikke kan findes på streamingtjenesten.

    C More står i øvrigt også stærkt på golfsiden. De dækker mange af de store internationale golfturneringer.

    7) Amazon Prime Video

    Amazons streamingtjeneste er yderst konkurrencedygtig på prissiden. Dog halter det en række andre steder.

    Hos tjenesten finder man en blanding af tv-serier og film, men det samlede udbud matcher ikke de mest populære streamingtjenesters, hvad angår mængde og kvalitet.

    8) Min bio: Streaming for børn

    Min Bio er en streamingtjeneste til børn. Her finder man titler som Smølferne, Jungledyret Hugo og Mumitroldene.

    Udvalget er ikke kæmpestort, men det er prisen til gengæld heller ikke.

    9) Dansk Filmskat

    Elsker du danske filmklassikere, så er Dansk Filmskat måske tjenesten for dig? Her finder du film fra perioden 1930'erne-00'erne. Særligt 50'erne, 60'erne og 70'erne er velrepræsenterede i udvalget.

    10) Dplay

    Indholdet på Dplay er mestensdels reality-tv og sport. Det er SBS' projekt, og du finder derfor mange af de samme udsendelser, som du kan se på SBS' kanaler. Et par eksempler er De unge mødre og 5. Gear.

    11) Filmstriben

    Filmstriben er bibliotekernes bud på en streamingtjeneste. Er du oprettet hos dit lokale bibliotek, vil du formentlig allerede have adgang til at se en række film gratis på tjenesten.

    Udvalget er ganske hæderligt. Der findes en række nye anmelderroste film. Filmstriben bestræber sig særligt på at have en masse dansk indhold.

    12) Filmcentralen

    Hos Filmcentralen kan du finde mange danske dokumentar- og kortfilm. Det er Det Danske Filminstitut, der står bag tjenesten som indeholder to sektioner. En for alle i Danmark og en for landets grundskoler og gymnasier.

    Alle elsker gode film og tv-serier

    Hos Videoclub.dk elsker vi gode film- og tv-serier og værdsætter derfor, at vi er født i en tidsalder, hvor der findes så mange tilgængelige, kvalitative tv-serier og film. Vi håber, at du værdsatte ovenstående overblik i streamingverdenen.

    Se også vores liste over 7 streamingtjenester, som snart rammer Danmark.

    Indlægget er sponsoreret af Danish Skin Care, som også elsker gode film og tv-serier. Vi takker mange gange for støtten og hjælpen.