videoclub.dk

Ellen Degeneres Beretter Om Seksuelt Overgreb

Billede: jumpstory.dk
Udgivet d. 14.01.2020
Skrevet af: Redaktion
OM OS

Det er nok gået de færrestes næse forbi, at David Letterman endnu en gang er aktiv som vært for et talkshow. Denne gang er det i samarbejde med giganten Netflix, hvor showet har fået den fængende titel: “My Next Guest Needs No Introduction”. Her interviewer han en række kendte mennesker, der ingen introduktion behøver.

Før har superstjerner som Barack Obama og Jay Z været gæst, og for nyligt var det den populære vært og komiker Ellen DeGeneres, der var gæst i showet.

Under talkshowet fortæller Ellen DeGeneres om en episode fra dengang den populære vært var cirka 16 år gammel. Episoden gik på, at hendes daværende stedfar befamlede hende. Han skulle angiveligt have brugt hendes mors kræftsygdom som undskyldning for at befamle den dengang unge kvinde.

“Han sagde til mig, at min mor var ude, og at han havde opdaget en knude i hendes mors bryst, hvorfor han også ville tjekke mine,” udtalte Ellen DeGeneres.

Ellen DeGeneres har før talt om episoden, nemlig tilbage i 2005. Hun syntes, at det er vigtigt at tale om episoden igen og ikke fortie den.

“Det er en meget forfærdelig historie, og grunden til, at jeg går i detaljer er, at andre piger skal vide, at ingen skal have lov til at gøre det ved dem. Når jeg ser andre fortælle om deres ting, bliver jeg utroligt vred. Jeg bliver især vred, når folk ikke tror på ofrene. Man finder ikke bare på sådan nogle ting. Jeg kan godt lide mænd, men desværre er der også mange mænd, der slipper af sted med alt for meget,” udtaler Ellen DeGeneres

Sæson 2 af My Next Guest Needs No Introduction har premiere d. 31 Maj. Du kan se det hele på Netflix.

Læs også om instruktøren Abdellatif Kechiches grænseoverskridende metoder til at få autentiske sexscener med i filmen Mektoub, My Love: Intermezzo.