videoclub.dk

Vi Giver Vores Bud På De Tre Bedste Julefilm

Billede: Jumpstory.dk
Udgivet d. 14.01.2020
Skrevet af: Redaktion
OM OS

Her på redaktionen har vi spist pebernødder og brunkager hele dagen, mens vi har diskuteret, hvilke julefilm der er de tre bedste. Herunder er, hvad vi kom frem med. Vi starter med tredjepladsen og bygger spændingsmæssigt op...

Trejdebedste julefilm

Som den tredjebedste julefilm nogensinde har vi valgt Love Actually. Det er ikke sikkert, at alle drenge er enige i denne kåring.

Ej heller er det sikkert, at alle piger er. Mon ikke at nogle tøser synes, at den skal endnu højere op? Det kommer den desværre ikke, men en tredjeplads er sgu da også smadderflot!

Vi synes, at filmen, der blandt andet har Keira Knightley, Laura Linney, Colin Firth, Liam Neeson og Hugh Grant på rollelisten, byder på adskillige mindeværdige scener.

Den er sjov, rørende, og så får den os i julestemning. Derfor hænger vi en flot bronzemedalje om halsen på denne film, når de bedste julefilm skal kåres.

Næstbedste julefilm

På andenpladsen finder vi en dansk film, som havde premiere i 1992. Der er tale om Krummerne 2 - Stakkels Krumme.

Det er den Krumme-film, hvor Krummes mor går all-in på en sundhedsjul, og hvor røverne Ivan og Boris vil kidnappe Krumme, der i løbet af filmen lærer at ride galop.

Det er i vores øjne den bedste Krumme-film, som nogensinde er lavet, og det er altså bare en rigtig god julefilm.

Bedste julefilm nogensinde

Trommervirvel…

Vinderen er…

Alene Hjemme! Det er simpelthen ikke jul uden Alene Hjemme, hvor en meget ung Macaulay Culkin bliver glemt i Chicago, da hans stressede familie tager på juleferie i Paris.

Macaulay er så bedårende i rollen som Kevin, og filmen henvender sig til alle aldersgrupper. Man bliver aldrig træt af at se Kevin sætte de onde tyveknægte på plads, og der er tilmed flere rigtig rørende scener undervejs.

En fantastisk julefilm, som man nyder at se år efter år.