Test: De 5 Bedste Smartphones Til Video
Hvilken smartphone er egentligt den bedste, når man skal streame videoer på den? Det satte vi os for at undersøge og kom frem til, at disse fem modeller er blandt dem, som du skal gå efter, hvis du vægter en høj oplevelse, når du streamer videoer på din telefon.
Hvad skal man gå efter, når man skal ramme de bedste smartphones til videostreaming? Flere ting spiller ind i vurderingen af de testede mobiltelefoner - ikke mindst skærmens størrelse og opløsning.
HDR10 og Gorilla Glass 5 ser ud til at være standarden, når det gælder gode videomobiler, så på den front bliver der ikke så mange fordele for de enkelte testede smartphones.
Sony Xperia XZ3
Sony har her skabt en smartphone med en skærm, der virkelig er som skabt til at se video på. Som den eneste af de testede mobiler får du med Xperia XZ3 en OLED-skærm på 6’’ og en opløsning på 2880x1440 ved 537 ppi.
Samtidig har Android-telefonen fra Sony den fordel i forhold til flere af konkurrenterne, at den har en væsentlig lavere pris. Her snakker vi godt 55-65% af hvad de dyreste modeller fra Samsung og Apple koster. Det er også værd at tage med i betragtningen.
iPhone XS Max
Prisklassen er her lidt i en anden liga, end det er tilfældet med Sony Xperia XZ3. Apple er i den grad kommet op i en lækker størrelse her, hvor du får en Super Retina HD AMOLED-skærm på 6,5’’ med en opløsning på 2688x1242 pixels ved 458 ppi og en kontrast på 1.000.000:1.
Samsung Galaxy Note 9
Måske Samsungs bedste bud, når det gælder en mobiltelefon med henblik på meget streaming og video. Prismæssigt befinder den sig sådan set midt imellem Sony Xperia XZ3 og iPhone XS Max.
Samsung spiller her ud med en AMOLED 6,4’’ skærm (ja, mindre end den testede iPhone) og en opløsning på 2960x1440 ved 516 ppi.
Samsung Galaxy S9+
Det lyder lidt vildt, men her er vi, som ved Sony Xperia XZ3, i den lidt billige ende af prisskalaen. Det hindrer dog ikke Samsung i at spille ud med en AMOLED-skærm på 6,2’’ med en opløsning på 2960x1440 ved 529 ppi.
Huawei Mate P20 Pro
Huawei følger, nærmest som altid, tæt efter Samsung og iPhone på de fleste punkter. Med Huawei Mate P20 Pro har de dog enkelte ting, som de andre ikke har endnu.
Den kinesiske mobil spiller ud med en skærm på 6,39’’ med en opløsning på hele 3120x1440 ved 538 ppi. Altså den bedste opløsning af de testede mobiltelefoner.
Konklusion
Forskellene er små, meget små endda. Det er stort set kun skærmens størrelse, der afgiver på maksimalt 0,4’’ og opløsningen, der er til forskel på de testede mobiltelefoner. Vi snakker 21 ppi, hvilket næppe er en forskel, som du vil bemærke.
Tiebreakeren ender med at være opløsningsratioen. Her falder det ud til Huaweis fordel, idet Mate P20 Pro’en har en ratio på 19.5:9. Det samme har iPhone XS Max, men ved endnu en tiebreaker topper kineseren her med 538 ppi kontra blot 458 ppi.
Tak til AvXperten.dk
Til sidst vil vi gerne sige tak til AvXperten.dk for deres bidrag til udarbejdelsen af denne artikel. Vi sætter pris på det!