Netflix har netop offentliggjort premieredatoen for anden sæson af "The Rain"

Netflix har netop offentliggjort premieredatoen for anden sæson af "The Rain"
Billede: Bob Clark
Udgivet d. 08/04/2019
Skrevet af: VideoClub Redaktion

Første sæson af “The Rain” skabte ikke de store jubelråb hos anmelderne - ikke de danske i hvert. Alligevel valgte Netflix at forsøge sig med en sæson 2, og premieredatoen for denne er netop blevet offentliggjort.

Anden sæson af “The Rain” får premiere den 17. maj. Sæson begynder der, hvor første sæson sluttede med den unge gruppe af overlevende, som anføres af Simone, der spilles af Alba August.

Simone og resten af flokken er flygtet tilbage til karantænezonen. Seerne ved på dette tidspunkt, at Rasmus er syg, og at han bærer rundt på den meget smitsomme sygdom, der danner grundlaget for hele konflikten i serien.

Første sæson fik stryg af anmelderne

De danske anmeldere var mildest talt ikke begejstrede for første sæson af serien. 3 stjerner blev det til i Berlingske, Politiken, Soundvenue og Ekko, mens Filmz.dk blot gav to stjerner.

Hos de amerikanske anmeldere var stemningen dog anderledes positiv. Langt de fleste af dem elskede serien, hvilket nok har været medvirkende til, at der kommer i en sæson 2.

De elementer, som serien roses for, er dens produktionsværdier og visuelle udtryk. Der er generelt enighed om, at den er yderst flot og matcher flere af dens inspirationskilder på det visuelle plan.

Omvendt er der hos de danske anmeldere også enighed om, at den på et fortællemæssigt plan slet ikke matcher de bedste serier inden for genren. Manuskriptet og plotudfoldelsen får en del hårde ord med på vejen.

Anden sæson handler om venskab

På nuværende tidspunkt ved man ikke super meget om anden sæson. Netflix har frigivet en lille teaser-video, der antyder, hvad noget af plottet kommer til at beskæftige sig med.

Derudover står det klart, at anden sæson kommer til at handle om fællesskab versus individualitet.

Hovedrolleindehaverne er de samme som i første sæson. Der vil dermed være gensyn med blandt andet Alba August og Mikkel Boe Følsgaard i rollerne som Simone og Martin.

Tak til Ruby Rejser

Artiklen er produceret i samarbejde med Ruby Rejser. Vi er yderst taknemmelige for den hjælp, som de har bistået med i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen.

Hvis du ikke kender Ruby Rejser, kan vi fortælle, at der er tale om et rejsebureau, der planlægger alt fra eksotiske vandreferier til hyggelige skiferier til Norge.

Hvis du er nysgerrige på deres skiferier til Norge, kan du her se, hvilke muligheder de byder på: https://ruby-rejser.dk/skiferie/skiferie-i-norge

about us