videoclub.dk

Horrorfilm, Du Kan Glæde Dig Til I Resten Af 2019

Billede: Jumpstory.dk
Udgivet d. 14.01.2020
Skrevet af: Redaktion
OM OS

#1 “Brightburn”

Biografpremiere: 23. maj 2019

I filmen møder vi et ægtepar, som lever en rolig tilværelse på en gård og brændende ønsker sig et barn. En nat lander så en meteor af en slags med et spædbarn, som de tager til sig og opdrager som deres eget. Men barnet er selvfølgelig ikke som alle andre. Modsat fortællingen om Clark Kent/Superman vokser dette barn op og bliver til en morderisk galning - ført rød kappe og det hele!

#2 “Annabelle 3: Annabelle Comes Home”

Biografpremiere: 27. juni 2019

Med “Annabelle 3” får vi endnu et kapitel om dæmondukken fra The Conjuring-universet. “Annabelle 3” har fået titlen “Annabelle Comes Home” og er blevet beskrevet som “Night at the Museum” men med dæmoner - sejt!

Annabelle kommer nemlig til at vække absolut alt i Warren-parrets museum, der så terroriserer både parret datter samt hendes babysitter og babysitterens veninde.

#3 “Midsommar”

Biografpremiere: 11. juli 2019

I “Midsommar” møder vi en ung kvinde, der har det svært efter hendes forældres død. Hun tager derfor med på en rejse med sin kæreste og hans venner til Sverige, hvor de skal bo i en afsidesliggende hytte i en by med særlige midsommertraditioner. Men tingerne tager hurtigt en skræmmende drejning, da de ankommer…

Midsommar er instrueret af Ari Aster, som fik sit helt store gennembrud sidste år med mesterværket og debutgyserfilmen “Hereditary”.

#4 “Child’s Play”

Biografpremiere: 18. juli 2019

Andy får en dukke af sin mor i fødselsdagsgave, men ingen af dem er klar over, hvilken dukke det er.

“Child’s Play” er en genindspilning af slasher-klassikeren af samme navn fra 1988 med den voldelige dræberdukke Chucky. “Child’s Play” bliver denne gang instrueret af nordmanden Lars Klevberg (Polaroid).

#5 “Brahms: The Boy II”

Biografpremiere: 25. juli 2019

Der flytter en ung familie ind i Heelshire Mansion, og de er helt uvidende om boligens uhyggelige fortid. Familiens søn får en ny ven i den livagtige dukke, han kalder Brahms.

“Brahms: The Boy II” er fortsættelsen til horror-filmen “The Boy” fra 2016.

#6 “Scary Stories to Tell in the Dark”

Biografpremiere: 8. august 2019

I “Scary Stories to Tell in the Dark” bestemmer en gruppe unge mennesker sig for at opklare mysteriet omkring et pludseligt og makabert dødsfald i deres lille by.

Filmen er skrevet af bl.a. Guillermo del Toro (“Pans Labyrint”, “The Shape of Water”) og instrueres af André Øvredal (“Troldjægeren”)

#7 “Crawl”

Biografpremiere: 25. august 2019

Da en ung kvinde forsøger at redde sin far under en kategori 5-orkan, bliver de begge fanget i et hus, hvor de skal kæmpe livet mod alligatorer.

“Crawl” er instrueret af Alexandre Aja (“The Hills Have Eyes”, “Piranha 3D”, “Haute Tension”) og er produceret af bl.a. Sam Raimi (“Evil Dead”, “Drag Me to Hell”).

#8 “IT – Kapitel 2”

Biografpremiere: 5. september 2019

Det andet kampitel af den nye filmatisering af Stephen King’s “It”.Der er nu gået 30 år, og børnene fra kapitel 1 er nu blevet voksne. Monsterklovnen Pennywise vender tilbage, og gruppen må derfor samles igen.

#9 “Zombieland: Double Tap”

Biografpremiere: 17. oktober 2019

Endnu en gang skal vi på tur i det postapokalyptiske USA med de fire overlevende Tallahassee (Woody Harrelson), Columbus (Jesse Eisenberg), Wichita (Emma Stone) og Little Rock (Abigail Breslin). De lever stadig efter en liste med overlevelsesregler og zombie-drabstrategier, men udfordringen er blevet sværere, da de skal kæmpe mod mere udviklede zombier og andre overlevende..

#10 “Doctor Sleep”

Biografpremiere: 7. november 2019

“Doctor Sleep” er en filmatisering af Stephen Kings fortsættelse af “The Shining”. Kings fortsættelse udkom i 2013 og hedder også “Doctor Sleep”.

I filmen følger vi den nu voksne Danny Torrance (Ewan McGregor), der bruger sine evner med at hjælpe patienter på et hospice. Han kommer i kontakt med en ung pige, som har de samme evner som han, og hun er på flugt fra en ondsindet gruppe, som vi udnytte både hende og Dannys evner.