videoclub.dk

Her Er De Mest Klaustrofobiske Film

Udgivet d. 14.01.2020
Skrevet af: Redaktion
OM OS

Lider du af klaustrofobi? Så skal du nok springe filmene på denne liste over næste gang du sidder en søndag aften og leder efter en god film. Fælles for disse film er nemlig, at selve handlingen foregår i ekstremt klaustrofobiske omgivelser.

For nylig har filmen Cutterhead haft premiere. Cutterhead handler om fotografen Rie, der bliver fanget i et klaustrofobisk rum i københavns metrobyggeri sammen med to borebisser.

I samme anledning har vi altså udarbejdet denne liste over de mest klaustrofobiske film, der nogensinde er blevet lavet. Hvor mange af dem har du set?

Buried

I Buried vågner den populære skuespiller Ryan Reynolds op til det, de fleste vil beskrive som et sandt mareridt. Han er nemlig blevet begravet levende i en kiste under jorden, uden nogen anelse om, hvorfor, eller hvordan.

Udstyret med en telefon og en lighter skal han kæmpe en yderst klaustrofobisk kamp for at overleve mareridtet.

The Descent

Kan du forestille dig noget mere klaustrofobisk og skrækindjagende end at være fanget i en stor grotte, hvor der forresten også bor uhyrer? Dette er præcist, hvad de implicerede karakterer i filmen The Descent oplever. Filmen indeholder flere yderst klaustrofobiske gennemgange igennem meget smalle gange og passager.

Alien

Rumgyseren Alien fra 1979 indeholder ikke kun en skrækindjagende alien. Filmen foregår på et meget dystert og mørkt rumskib, hvor mørke og uhygge er det gennemgående tema.

De utallige trange og mørke gange og korridorer føles yderst klaustrofobiske.

10 Cloverfield Lane

Denne film foregår i et sikkerhedsrum, der er godt gemt langt under jorden, hvor kvinden Michelle er fanget i sikkerhedsrummet sammen med en yderst ubehagelig og utilregnelig mand, der er spillet af John Goodman.

Devil

Har du nogensinde stået i en elevator og tænkt på, hvad der mon ville ske hvis den gik i stå?

Dette er præcist, hvad der sker i Devil. 5 personer er fanget i en elevator, og én af dem er oven i købet djævelen selv forklædt i menneskeskikkelse.

Green Room

I Green Room er det især én scene, der er yderst klaustrofobisk. I denne scene er et punkband spærret inde i et meget lille, og meget beskidt, rum. Hvis dette ikke er klaustrofobisk og ubehageligt nok i sig selv, kan du så tilføje det faktum, at en gruppe nynazister prøver at bryde ind i rummet for at få fat i bandet.

Das Boot

Das Boot er en ægte ubåds-klassiker, hvor vi kommer med ombord på en tysk ubåd. Den tyske ubåd befinder sig langt nede i dybet under anden verdenskrig. Hvis en ubåd langt under havets overflade ikke indgyder en klaustrofobisk følelse i sig selv, så lad os da huske at tilføje det faktum, at ubåden langsomt løber tør for ilt.

I filmen følger vi mandskaber, hvor tilstanden indgyder en uhyggelig blanding af panik og kedsomhed hos mandskabet.

Tak til iBob.dk
Tak til iBob.dk for deres støtte i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. Hos iBob kan du blandt andet købe kontorartikler.