Anders Matthesen Tilbage Med Ny Animationsfilm
Det er 14 år siden, at animationsfilmen “Terkel i knibe” udkom i de danske biografer. Den meget alternative film, hvor Anders Matthesen lægger stemme til samtlige karakterer i filmen, blev et stort hit og trak cirka 376.000 tusinde danskere i biografen.
D. 25 december kan du endnu en gang opleve “Andens” skæve tankegang udfolde sig i form af hans nye animationsfilm “Ternet Ninja”.
Filmen “Ternet Ninja” er baseret på den anmelderroste børnebog af samme navn, som ligeledes er skrevet af Anders Matthesen. Holdet bag filmen er det samme som bag “Terkel i Knibe”, og endnu en gang er filmen både skrevet, instrueret og stemmelagt af Anders Matthesen. Hvis du har set “Terkel i Knibe”, vil du i løbet af “Ternet ninja” opleve et glædeligt gensyn med blandet andet Stewart Stardust og Arne Nougatgren.
Handling
Aske er 13 år gammel og går i 7 klasse. Ligesom så mange andre teenagere, er han håbløst forelsket i en pige fra klassen over ham. Samtidig har han et meget anstrengt forhold til sin familie, som består af hans mor, stedfaren Jørn og hans stedbror Sune, hvor især Sune volder Aske mange problemer. Aske bliver (selvfølgelig) også forfulgt af Glenn, som går i specialklassen.
En dag kommer askes onkel, Stewart Stardust, tilbage fra sin rejse til Thailand, og med sig har han Askes fødselsdagsgave, i form af en lille ternet dukke. Den ternede ninja-dukke er dog ikke en helt almindelig dukke, den er derimod både levende og livsfarlig.
Den ternede ninja og Aske laver en pagt, der går ud på, at den ternede ninja hjælper Aske med hans problemer i forhold til hans uforløste forelskelse, hans familieproblemer og forfølgeren Glenn. Til gengæld lover Aske, uvidende, at hjælpe den ternede ninja med at opfylde hans brændende ønske om at få hævn over dem, som dræbte hans thailandske skaber.
Fakta:
- Instruktør: Anders Matthesen
- Medinstruktør: Thorbjørn Christoffersen
- Manuskript: Anders Matthesen
- Producere: Trine Heidegaard og Anders Mastrup
- Executive Producer: Cemille Matthesen
- Producenter: A. Film Production A/S, Soduko ApS, Pop Up Production
- Distribution: Nordisk Film Distribution
Tak til Net2Kompagniet
Denne artikel er sponsoreret af Net2Kompagniet, der udover at være filmentusiaster også sælger plast vinduer af høj kvalitet.