videoclub.dk

5 Film, Vi Glæder Os Til At Se På årets Cannes Film Festival

Billede: Jumpstory.dk
Udgivet d. 14.01.2020
Skrevet af: Redaktion
OM OS

Årets absolut vigtigste filmfestival afvikles d. 14.-25. maj i Cannes. Vi glæder os helt ustyrligt og har tårnhøje forventninger til festivalens film, der byder på store navne som Leonardo DiCaprio, Margot Robbie, Robert Pattinson, Tilda Swinton og Adam Driver på plakaten. Disse 5 film er dem, som vi glæder os allermest til.

#1 “Once Upon a Time in Hollywood”

Dette års Cannes Film Festivals vel nok største begivenhed er verdenspremieren på Quentin Tarantinos niende film “Once Upon a Time in Hollywood”. Også vi glæder os til den 2 timer og 45 minutter lange tour de force gennem Hollywood i 70’erne, hvor Leonardo DiCaprio og Brad Pitt giver den som henholdsvis afdanket tv-stjerne og stuntmand, mens Margot Robbie har rollen Sharon Tate, som blev dræbt i de berygtede Manson-mord, der satte et eftertrykkeligt punktum for periodens hallucinerende frimodighed.

Listen af stjerner i filmen er ret så lang. Foruden megastjernerne Pitt og DiCaprio tæller rollelisten også Al Pacino, Dakota Fanning, Kurt Russell og Luke Perry i sin sidste rolle. Tarantino har gode minder fra Cannes-festivalen, hvor “Pulp Fiction” for 25 år siden vandt Guldpalmen. Han var sidst med på festivalen i 2009 med ’”Inglourious Basterds” i 2009.

#2 “A Hidden Life”

Filminstruktøren Terence Malick har uden tvivl sikret sig sin plads i historiebøgerne med forblændende mesterværker som “Badlands”, “The Thin Red Line” og “The Tree of Life”. I flere år havde han ry for kun at lave en enkelt film per årti, men nu er tempoet blevet sat en smule op, hvilket ikke nødvendigvis er en god ting.

I hvert fald har hans sine seneste film, “Knight of Cups” og “Song to Song”, ikke levet helt op til forventningerne, men det gør “A Hidden Life” efter sigende. Filmen handler om en østrigsk mand, der nægter at arbejde for nazisterne under Anden Verdenskrig.

Det er første gang, at instruktøren arbejder med et europæisk cast ført an af August Diehl, Matthias Schoenaerts og de nu afdøde Bruno Ganz og Michael Nyqvist.

#3 “The Lighthouse”

Mange var imponerede, da Robert Eggers debuterede med den opfindsomme og stilistisk gennemførte periodegyser “The Witch” i 2015, hvilket da også har skabt store forventninger til hans opfølger. Den kommer så nu i form af en fortælling om en fyrmester ved navn Old, som får besøg af en yngre fyr i Canada i begyndelsen af det 20. århundrede.

Hovedrollerne spilles af Willem Dafoe og Robert Pattinson i filmen, som mange håbede på ville blive indlemmet i hovedkonkurrencen. Filmen kom dog med i parallelprogrammet Director’s Fortnight’, hvilket også er et udmærket startsted uden et lige så stort pres.

#4 “The Dead Don’t Die”

Jim Jarmusch har i de seneste årtier været en af USA’s største indiekonger. Der var lige en række bløde landinger i 00’erne, hvorfor blev han regnet for halvfærdig, men film som vampyrdramaet “Only Lovers Left Alive” og “Paterson” bragte ham tilbage på radaren, så man igen nu kan tillade sig at have store forhåbninger.

Adam Driver, der også havde hovedrollen i “Paterson”, er tilbage i Jarmusch’ nye film, der ligesom “Only Lovers Left Alive” griber fat i velkendt horrorgenre, denne gang zombiefortællingen, som mikses med slapstick-komedien. Driver spiller sammen med Bill Murray, og de to danner tilsammen et politimakkerpar, som står over for den altfortærende trussel. Tonen er, ud fra traileren at bedømme, ret slapstick-agtig. Også Tilda Swinton. Chloë Sevigny, Steve Buscemi, Iggy Pop, Tom Waits og Selena Gomez er på plakaten.

#5 “Portrait of a Lady on Fire”

Franske Celine Sciamma er en af de mest spændende filmskabere i Europa. Hendes eminente film “Girlhood” var et sprudlende og farverigt portræt af en gruppe unge piger i en forstad til Paris og havde premiere i 2014, og nu nu debuterer Sciamma endelig i hovedkonkurrencen på Cannes.

Det sker med en fortælling om en kvindelig portrætmaler på en ø i det 18. århundrede. Det er en periodefilm, Sciammas første, og det skal blive interessant at se, om hun kan holde fast nerven midt i al kostumedansen, men det regner vi med, hun kan. Den franske stjerneskuespiller Adele Haenel er på rollelisten.

Tak til Net2Kompagniet

I udfærdigelsen af denne artikel har vi fået assistance af filmkyndige folk fra Net2kompagniet. Net2kompagniet sælger og monterer vinduer over hele landet, og vi er meget glade for den hjælp og støtte, som de har givet os.